søndag den 19. maj 2013

Blomsteralleen i maj

Jeg har udvidet blomsteralleen, dvs. jeg nåede ikke at gøre den færdig sidste år, da jeg faktisk fik en tennisalbue af at gå og hakke alt græsset op om vinteren. Jeg har dynget jorden til med gammel hestemøg, jorden bliver så vidunderlig frugtbar, men desværre følger der også en masse små frø med lortet, så det giver endnu mere arbejde til havebumsen:-)
Til efteråret vil jeg sætte endnu flere hvide tulipaner, de lyser så smukt op i øjeblikket. Jeg fik også en vist nok lidt dyr ide, tulipanerne kunne jo også suppleres med stjernemagnolier, som blomstrer på samme tid, men det bliver vist ikke lige i år...suk.
Udover stauder og geoginer har jeg også sået en masse i alleen, og jeg går spændt og venter på at se hvad der dukker op, og om det bliver lige så skønt, som jeg har forestillet mig. Der foregår jo en indre farvepallette, når jeg bestiller frø hjem, og planlægger hvad der kunne være dejligt at se på, når man går gennem alleen.



4 kommentarer:

  1. Hej Bente.
    Bare den alle var min (har altid været min drøm med en alle) glæder mig til en forsættelse af dine indre billeder IRL.
    Kh. Margrethe.

    SvarSlet
  2. Hej Margrethe
    Jamen du skal være velkommen:-) Alleen udvikler sig hele tiden i øjeblikket. Der dukker små spirer op overalt, og jeg ligger på knæ og nipper ukrudtet, for tænk hvis der røg noget forkert op i ukrudtsspanden.
    Kh Bente

    SvarSlet
  3. Hej Bente.
    Det er da allerede noget af en fantastisk entré man får, når man kommer op igennem din allé. Det ser helt fantastisk ud. Sikke en velkomst. Jeg kan sagtens forestille mig alléen suppleret med Stjernemagnolier, og jeg kender også godt det der med, at i drømmene koster det ingenting, men så rammer virkeligheden så lige igen. Vi må vælge nogle få større investeringer ud hvert år og spare hvad vi kan på impulskøb. Så bliver det forhåbentligt lidt nemmere, at få realiseret nogle af drømmene til virkelighed.
    Det bliver spændende at se hvad der dukker op.
    Venlig hilsen Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Malene
      Du kan også tro at jeg har et havebudget, der bliver bliver føjet mange ønsker til hvert år, men indtægter er der nu ikke meget af:-)
      Siden jeg har taget billedet af blomsteralleen, har den allerede blevet grønnere og der er mere i blomst - jeg elsker at følge udviklingen og med alt det nye jeg har sået, så er det ekstra spændende:-)
      Kh Bente

      Slet