torsdag den 15. oktober 2015

Lidt blåt i alle de brændte farver

Det er rigtigt blevet efterår i haven, og jeg klipper rask væk visne planter væk, og hiver de store monstre af Kongelys op, men ind i mellem er der dog stadig noget, som først er i gang med at springe ud. F.eks. den skønne blå stormhat og nogle asters, og jeg synes virkelig, at det er nogle lækre farver midt i alle de orange og brændte efterårsfarver.
 
 

4 kommentarer:

  1. Hej Bente
    Ja, blå er en dejlig farve, også her i efteråret. Jeg har også både oktober stormhat, forskellige asters og havemælde, som du viser her.
    Jeg lader altid stauderne stå, når de er visnet ned, fordi de er gode vinterhi for Mariehøns og andre insekter. Til foråret, når jeg længes efter at komme ud og gå i krig med haven, er det dejligt at de står der endnu...... i øvrigt er der også nogle gange nogle, synes jeg, smukke frøstande at se på i løbet af vinteren. Det jeg derimod gør her i efteråret er, at jeg flytter rundt på stauder, lægger forårsløg, flytter mindre buske og træer efter behov (nye idéer eller de bliver måske større end jeg først havde regnet med), planter nye (barrods) planter, luger ukrudt, stikker græskanter af, og sidst på efteråret samler jeg alle rosenblade op og strør halm ud i bedene. Men vi har jo nok alle hver især vores egne traditioner og måder at gøre tingene på. Fælles er det jo nok, at vi nyder de sidste havedage i fulde drag. Rigtig god arbejdslyst derude.
    Venlig hilsen
    Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Malene
      Jamen min have er nu stadig den rene urskov om vinteren. Det jeg fjerner mest nu, er alle de et- og toårige, og det som ryger med i svinget. Jeg vil gerne være den som styrer, hvor meget planterne sår sig rundt om, bare lidt...så derfor rykker jeg meget af de etårige op. Der er f.eks. spydverbenaen, som er en flerårig staude, den bliver jo den rene pestilens, hvis ikke jeg lige klipper frøstandene af.
      God weekend:-)

      Slet
  2. Hei!
    Blått er en farge jeg ikke kan unnvære. Nydelig sammen med brente farger. Her har stormhatten avblomstret for lengst.
    Ha det godt! Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja blåt og brændte farver fungerer bare så godt, det er ren guf for øjnene lige nu. Jeg tænker på, når du siger at din stormhat for længst er afblomstret, er det så ikke fordi at det er en tidligt blomstrende udgave? Jeg har nemlig også nogle stormhat, som for længst er afblomstret, medens der er nogle, som først skal til at stå i flor nu.
      God weekend:-)

      Slet