lørdag den 14. januar 2017

Vinterdvale

Jeg har jo næsten glemt, at jeg har en blog, men på dette tidspunkt på året er jeg nærmest også gået i vinterhi. Min krop og sjæl fungerer bedst i de varmere måneder, så snart det begynder at blive lysere og grønnere, så begynder håbet om et liv i haven igen. Selvfølgelig er jeg da også i haven nu, jeg er stadig bagefter med at rive blade sammen i alle kroge og hjørner, og jeg skal have fældet en del træer, så ja jeg har egentligt rigeligt at se til i haven...meeen jeg mangler lugten af forår, lugten af jorden, som begynder at blive lun. Der er selvfølgelig mange ting som spirer og pipler op af jorden lige nu, men lugten af og lyden af foråret er stadigt langt væk. Jeg må trøste mig med et par glimt af farver i haven såsom den røde Troldenød, som er dronningen i haven lige nu.
Der er faldet et lille drys sne her de sidste par dage, det pynter da lidt på alt det grå
Hjortetakstræet er også smuk uden de eksotiske blade, det stråler op mod himlen med sine dybrøde blomsterstande, som det beholder i flere år. Der kommer bare flere og flere til for hvert år. Jeg elsker det træ på trods af evindelige rodskud

12 kommentarer:

  1. Ja vi må have tålmodighed lidt endnu, heldigvis ved vi, at foråret nok skal komme, og nu har vi fået livstegn fra dig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er virkelig svært at styre den tålmodighed, når hovedet er fyldt med vidunderlige forårsbilleder af tulipaner og andet forårsguf:-)

      Slet
  2. Jeg tror vi er en del der ligesom dig er i haven, men i et mere afdæmpet tempo og laver de lidt mere kedelige der er godt at få gjort inden haven igen iklæder sig sin forårdragt.
    Skønt billede af den hvide sne og de hvide stammer.
    Rigtig god weekend fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan godt være at jeg har gang i en masse hårdt arbejde på denne årstid, men jeg skal hele tiden passe på ryggen, da jeg har en diskosprolaps, så det er en evig kamp imellem hvad jeg har lyst til, og hvad ryggen fortæller mig:-)

      Slet
  3. Hej hvor er din troldnød smuk. Den stråler ligefrem. Det er dejligt med sådan et lille træ her i vinterlandskabet. Dejlige billeder og god lørdag til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også med at nyde de få farveglimt, som er i haven lige nu. Hvis Troldnødden blomstrede om sommeren, så ville det være så diskret, at man ikke ville lægge mærke til det. Så har busken har virkelig sin storhedstid lige nu:-)

      Slet
  4. Den er da helt vild sød den troldenød....hmmmm en tanke værd :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Troldnødden er et lyspunkt på denne årstid, hvor alt kan virke trist og gråt, hvis der ikke er sne:-)

      Slet
  5. Hold da op - er det tre måneder siden dit sidste indlæg? Ja, så må bloggen siges at have ligget i dvale. Troldnødden er ekstra smuk og iøjnefaldende i vintervejret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, bloggen har virkelig været i dvale, men november måned har jeg aldrig tid til at blogge, da jeg binder små juletræer, som skal sælges, og det går hver en dag med...og december er jo bare en julemåned, hvor tankerne kommer lidt væk fra haven på en sund måde, men nu skal jeg da vist blogge igen, for ikke at bloggen ikke går helt død:-)

      Slet
  6. Hvor er dine birketræer dog smukke - er det Himalayabirk? Jeg glæder mig også til foråret, men en dag som i dag med sne er også skøn:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Susanne
      Ja det er himmalayabirk, som virkelig kommer til deres ret, når det er blevet lidt hvidt. Du har ret, det hele er lidt mere udholdeligt, når det er blevet smukt med lidt sne:-)

      Slet